W presselinje til karmtræsproduktion
Højfrekvensanlægget fra Kallesoe Machinery er et driftsikkert anlæg til produktion af karmtræ, profilemner og duo- og triobjælker.
Anlægget har stor kapacitet og meget korte spændetider.
Anlægget har individuelle tilpasnings-muligheder og bliver tilpasset ud fra dine ønsker og behov.
Pressen benytter højfrekvensenergi, hvilket betyder hurtig hærdning af limen og dermed korte pressecyklusser og øget kapacitet.
Læs mere om højfrekvensteknologien og fordelene ved at benytte højfrekvens.
1
Ved fuldautomatisk lamelfødning bliver lamellerne typisk ført fra et foranstående sortereranlæg, fræseanlæg eller afstableanlæg over på oplæggerbordet foran limpåføreren.
Limpåføringen foregår ved, at en indskubberdel skubber hver enkelt lamel ind i limeren, hvor flere ruller trækker og styrer lamellerne ind under limdysen (ved to-komponentlim kan der tilvælges en hærderdyse).
Ved forskellige lameldimensioner i samme oplægning hæves og sænkes limdysen automatisk.
Limpåføringsenheden er optimeret til Kallesoe Machinerys limpumpesystem, der sikrer en korrekt limpåføring på hele lamellængden.
2
Efter limpåføringen bliver lamellerne via rembaner tværført ned i en rejser. Her bliver de rejst op og samlet i et magasin. Rembanerne sikrer en jævn og ens tværføring.
Når magasinet er fyldt, bliver de samlede lameller lagt ned på ilæggerbordet under magasinet og rettet op. Allerede under opretningen begynder limningen af en ny række lameller – eller maskinen begynder at omstille til en ny lameldimension (kortere lamel). Dette sikrer et hurtigere produktionsforløb og/eller en kortere omstillingstid.
Når ilæggerbordet er fyldt, føres hele oplægningen ind i pressen.
3
Højfrekvenspressen er solid og robust opbygget, og hydrauliksystemet er kraftigt dimensioneret med en 2-trins pumpestation og en styring, der sikrer en maximal cyklushastighed. Trykket reguleres fuldautomatisk iht. den aktuelle emnedimension.
Anlægget er afskærmet, så elektriske forstyrrelser af omgivelserne undgås. Se evt. mere her.
Pressen er forsynet med en højtydende og driftsikker højfrekvensgenerator, der sikrer meget korte spændetider.
Der kan medleveres forskellige udskiftelige profilerede plader til overplanet, hvilket muliggør presning af L-profiler til f.eks. karme.
Specifikationer
Minimum og maksimum længde, bredde og højde på karmtræet er som beskrevet nedenfor – men vi kan konstruere presselinjen, så den kommer til at passe netop til dine produkter og ønsker.
Længde: (400)600 – (3.000)6.100 mm
Bredde: 800 – 1.280* mm
Højde: 40 – 150 mm
* 1.280 mm er den samlede pressebredde.
Mere information
”Samarbejdet med Kallesoe var rigtig godt. Anlægget producerer til vores fulde tilfredshed.”
“Pressens hurtige omstillingsmuligheder var et afgørende punkt for os, da vi leverer til markeder, der efterspørger forskellige dimensioner på produkterne.”
“Danskerne var virkelig godt forberedt og er hvad angår maskinbyggeri en af vores mest kompetente samarbejdspartnere.”
Referencer i karmtræsindustrien