Multiply C presselinje til flerlagsplader
Denne højfrekvenspresseløsning fra Kallesoe Machinery kan fremstille krydslaminerede 3-lags- og flerlags-massivtræsplader op til 60 mm. Disse plader kan benyttes til konstruktionsarbejde, til indendørsbeklædning, og f.eks. i møbelproduktion.
Produktionslinjen er karakteriseret ved dens høje hastighed og ved dens fuldautomatiske limpåførings- og pressecyklus samt et save-, pudse- og høvleanlæg efter højfrekvenspressen.
Som et prisbilligere alternativ til højfrekvenspressen kan vi tilbyde en varmolieløsning.
1
I dette produktionsanlæg bliver de langsgående lameller kantlimet, inden de samles til et batch og vha. en vakuumenhed lægges over på indløbsordet foran pressen.
En gardinlimer påfører lim på lamellaget, inden de tværgående lægges vinkelret på – igen med en vakuumenhed.
Processen fortsætter, indtil det ønskede antal lag er opnået.
2
Det samlede batch føres ind i pressen, hvor det bliver presset fra top og side. Højfrekvensenergien hærder limen hurtigt og effektivt.
Dette anlæg kan håndtere både lange og korte oplægninger (hvor der kan ligge flere i pressen). Dermed udnyttes pressens potentiale fuldt ud, og oplægningerne kan tilpasses ordreforespørgslerne.
3
Hvis det passer til dine produktionsønsker, kan der efter pressen f.eks. installeres et efterbehandlingsanlæg, der saver, pudser og hævler materialet, så det er fuldstændig klart til efterfølgende håndtering.
Et eksempel kan ses på denne video, hvor to save (- en tvær- og en langsgående), en pudseenhed samt en høvl benyttes.
Specifikationer
Minimum og maksimum længde, bredde og højde på pladerne er som beskrevet nedenfor – men vi kan konstruere presselinjen, så den kommer til at passe netop til dine produkter og ønsker.
Længde: 2.000 – 6.000 mm
Bredde: 1.100 – 1.280 mm
Højde: 10 – 60 mm
“Kallesoe var den eneste systemleverandør, der leverede det, der blev lovet, både ift. opstilling, tilslutning og produktion.”
“En af grundene til, at vi valgte Kallesoe Machinery var, fordi de har været så nøjagtige i deres projektstyring, de udfører kvalitets- og præcisionsarbejde og deres evne til at levere et avanceret produkt er noget, vi har meget tillid til.”
“Teknologien var meget imponerende. Vi er overbevist om, at den er meget bedre end andre på markedet. Det handler om fleksibilitet og hastighed.”
Referencer i pladeindustrien