Komplet CLT-løsning til LOC Holz
LOC Holz indtræder på CLT markedet
Kallesoe Machinery og System TM har designet, produceret og installeret en komplet Cross Laminated Timber (CLT) løsning for det nyetablerede, østrigske firma LOC Holz GmbH beliggende i Arbing OÖ. De tre administrerende direktører Joseph Lauss, Rudolph Ortner og Jan Walter Cappelen har store ambitioner for deres nye foretagende. Rudolph Ortner uddyber som følgende:
“Vi vil benytte os af vores styrker inden for krydslamineret træ og modulkonstruktion. Ligesom på savværket vil vi også her tilbyde de bedste kvalitetsprodukter fremstillet af regionale råvarer til fornuftige priser”.
LOC Holz’s nye CLT fabriksløsning
LOC Holzs helt nye løsning består af en sorterings- og fingersamlingslinje fra System-TM kombineret med vores innovative CLT-håndtering, presseløsninger og avancerede produktionsudstyr.
Kallesoe Machinery’s Q-presse er en ekstremt hurtig højfrekvenspresse, som skal bruges til fremstillingen af de tværlag, der benyttes til produktionen af krydslamineret træ (CLT).
Til at presse de langsgådene lameller og de(t) tværgående lag til det endelige CLT element, benyttes Kallesoe massive CLT presse.
LOC Holz anslår, at deres produktion vil nå op på cirka 45.000 m³ CLT i Arbing OÖ. LOC Holz’s nye produktion vil skabe 70 arbejdspladser til regionen på kort sigt og 100 på mellemlang sigt. Hele projektet har et samlet investeringsbeløb på 45 mio. €.
LOC Holz påbegyndte deres produktion i efteråret 2022, og vi var der til fejringen af deres allerførste Master Panel, som kan ses på billederne nedenfor.
En skræddersyet løsning
Ifølge LOC Holz har de valgt Kallesoe Machinery og System TM på grund af vores evne til at designe en innovativ løsning, der passer til netop deres behov, og sidst men ikke mindst på grund af slutprodukternes høje kvalitet.