Fleksible løsninger er altafgørende hos Hasslacher Norica Timber

Produktionschef Reinhold Holzer (til venstre) sammen med systemoperatør foran de nye presselinjer

Se vores systemløsninger til CLT-produktion

Se mere

Combipresse og bjælkepresse side om side

På grund af den positive erfaring og den høje fleksibilitet vælger Hasslacher Norica Timber endnu engang presseløsninger fra Kallesoe Machinery til deres limtræsproduktion i Magdeburg.

Kallesoe har leveret en LHF presse til bjælkeproduktion i 2019, og i begyndelsen af ​​2020 fulgte endnu et presseanlæg; en Combi press til CLT og bjælkeproduktion. Presseanlæggene er placeret side om side og benytter samme oplæggersystem.

“På grund af den høje fleksibilitet og den gode erfaring med kommisionsvare i Sachsenburg besluttede vi os igen for løsninger fra Kallesoe”, begrunder produktionschef Hr. Holzer investeringsbeslutningen.

Hasslachers Norica Timber koncernen har flere presselinier fra Kallesoe bl.a. også i Stall.

Komplet anlæg

I tæt samarbejde med Hasslacher udviklede Kallesoe hele systemløsningen til projektet. Ud over de to presselinier leverede Kallesoe også hele oplæggersystemet og styringen – fra fingerskaringsanlægget til slutbearbejdning af overfladerne på CLT-elementerne og bjælkerne.

Med denne løsning kan Hasslacher nu fremstille CLT-elementer op til 24 m lange og 1,25 m bredde og bjælker med en højde på 1,3 m.

Godt samarbejde

Efter at have demonteret de eksisterende koldpresser i julen 2019 startede Kallesoe opbygningen af det nye produktionsapparat i begyndelsen af ​​2020. Idriftsættelse fandt sted i begyndelsen af ​​februar, og kort tid senere kørte presseløsningerne til Hasslachers tilfredshed. ”Endnu en gang fungerede samarbejdet med Kallesoe perfekt – alt gik efter planen,” rapporterer Holzer.

Med denne investering har anlæggets kapacitet ikke ændret sig, men på grund af den høje fleksibilitet kan man nu reagere meget bedre på markedets krav, understreger Holzer.

Kilde: Holzkurier: 40:20

Referencer

© Kallesoe Machinery A/S