Duo 80 presselinje til produktion af plader og bjælker

Denne Duo 80 presselinje giver dig en unik mulighed for at producere både plader og korte bjælker i samme linje. Emnerne kan være op til 6 meter i denne presselinje.

Duo 80 presselinjen er udviklet med et limsystem, der både kan påføre lim på henholdsvis toppen og siden af lamellen, hvilket betyder, at der kan produceres to produkter på anlægget: plader og bjælker (op til 6 m).
Dette muliggør et udvidet produktsortiment og øget kapacitet uden at kræve ekstra plads.

Pressen benytter højfrekvensenergi, hvilket betyder hurtig hærdning af limen og dermed korte pressecyklusser og øget kapacitet.
Læs mere om højfrekvensteknologien og fordelene ved at benytte højfrekvens

Se vores systemløsninger til pladeproduktion

1

Limpåføring

Det fleksible system til påføringen af lim; KL80 kan påføre lim både fra toppen (med limdyser), hvilket bliver benyttet til bjælkeproduktion, og fra siden (med limvalse), hvilket bruges til pladeproduktion.

Efter limpåføringen bliver lamellerne samlet og lagt ned på oplæggerbordet, der fører de samlede lameller til pressen.

2

Pressen

Pressen i dette anlæg er en højfrekvenspresse. Den er forsynet med en højt-ydende og driftssikker højfrekvensgenerator, der kan generere 100 kW. Pressen har stelglidere, der regulerer og tilpasser effekten for at sikre den optimale hærdning af limen.

Pressen trykker med både sidetryk og højt toptryk, hvilket sikrer, at hhv. pladerne og bjælkerne bliver ensartet og i høj kvalitet.

3

Sav og stabler

Efter pressen kan der, som i dette tilfælde, monteres en tværsav, der ren-saver enderne og saver pladerne i ønskede længder umiddelbart efter at pladerne forlader pressen.

Ligeledes kan der efter anlægget placeres en emnestabler, der kan håndtere både plader og bjælker – enten til palletering eller til videre bearbejdning.

Specifikationer

Minimum og maksimum længde, bredde og højde på bjælkerne og limtræspladerne er som beskrevet nedenfor – men vi kan konstruere presselinjen, så den kommer til at passe netop til dine produkter og ønsker.

Plader

Længde: 1.000 – 6.100 mm

Bredde: 60 – 1.280 mm

Højde: 15 – 50 mm

Bjælker

Længde: 1.000 – 6.100 mm

Bredde: 60 – 1.280 mm

Højde: 30 – 135 mm

Kontakt

Skal vi finde den rette presseløsning til dig?

Jens Therkildsen

Sales Manager

jt@kallesoe-as.dk

Bruno Kallesøe

CSO

bk@kallesoe-as.dk

Referencer i pladeindustrien

© Kallesoe Machinery A/S

Du bruger en gammel browser

Åh nej… Vi beklager, men du bruger en browser, der er for gammel til at vise alt det siden kan. Hvor ærgerligt.

Vi anbefaler, at du bruger en af nedenstående browsere i stedet.

Tak for din forståelse.

(Ikke anbefalet)