B presselinje til pladeproduktion

Denne presselinje er særdeles velegnet til limpåføring, oplægning og presning af lange og tykke lameller, da der foregår en sikker styring og fastholdelse af lamellerne gennem hele limpåførings- og oplægningsprocessen.

Pressen benytter højfrekvens, hvilket sikrer en høj kvalitet på slutproduktet.

 

Se vores systemløsninger til pladeproduktion

1

Limpåføring

Limpåføringen foregår ved, at en indskubberdel skubber hver enkelt lamel ind i limeren.

Her bliver de trukket forbi en lodretstående, rillet valse, og får således påført lim på den ene side. Limvalsens og limkarrets udformning sikrer et minimalt spild og letter rengøringen.
Limtilførslen styres automatisk ved hjælp af en fotocelle.

Karakteristisk for KL10 limanlæg er, at lamellerne bliver ført direkte fra limpåføreren over på ilæggerbordet foran pressen.

2

Ilæggerbordet 

Et bevægeligt modhold på ilæggerbordet er indstillet efter lamellernes længde, og flere oprettecylindre sørger for, at lamellerne løbende bliver rettet korrekt op. En påmonteret gummibremse sikrer, at træet ikke springer tilbage under processen.

Når en limet lamel er blevet ført over på ilæggerbordet (og holdes fast af oprettecylindrene), flytter selve limpåføringsdelen (limvognen) sig én lamelbredde, og en ny lamel bliver skubbet/trukket ind i limeren. På den måde kommer de limede lameller til at ligge ved siden af hinanden på ilæggerbordet.

3

Højfrekvenspresning

Når en hel række lameller er blevet limet, bliver de rettet op og samlet. Modholdet løftes, og ilæggerbordet kører én lamellængde frem for at give plads til en ny række lameller.
Når ilæggerbordet er fyldt, føres hele oplægningen af lameller ind i højfrekvenspressen.

Pressen er forsynet med en højtydende og driftssikker højfrekvensgenerator, der sikrer meget korte spænde­tider.

Et tilvalg til pressen er et automatisk endeopret i begge ender af pressen, der sikrer, at lamellerne ligger fuldstændig lige, inden presningen påbegyndes.

Specifikationer

Minimum og maksimum længde, bredde og højde på limtræspladerne er som beskrevet nedenfor – men vi kan konstruere presselinjen, så den kommer til at passe netop til dine produkter og ønsker.

Længde: 2.000 – 5.100 mm

Bredde: 750 – 1.320 mm

Højde: 10 – 70 mm

Kontakt

Skal vi finde den rette presseløsning til dig?

Bruno Kallesøe

CSO

bk@kallesoe-as.dk

Jens Kallesøe

Sales Manager

jk@kallesoe-as.dk

Referencer i pladeindustrien

© Kallesoe Machinery A/S

Du bruger en gammel browser

Åh nej… Vi beklager, men du bruger en browser, der er for gammel til at vise alt det siden kan. Hvor ærgerligt.

Vi anbefaler, at du bruger en af nedenstående browsere i stedet.

Tak for din forståelse.

(Ikke anbefalet)