Duo XL presselinje til produktion af lange bjælker og plader

Denne Duo XL presselinje giver dig en unik mulighed for at producere både bjælker og plader i samme linje.

Duo presselinjen er udviklet med et dobbelt limsystem, der både kan påføre lim på toppen og siden af lamellen, – hvilket betyder, at der kan produceres to produkter på anlægget; bjælker og plader.
Dette muliggør et udvidet produktsortiment og øget kapacitet uden at kræve ekstra plads.

Pressen benytter højfrekvensenergi, hvilket betyder hurtig hærdning af limen og dermed korte pressecyklusser og øget kapacitet.
Læs mere om højfrekvensteknologien og fordelene ved at benytte højfrekvens.

Se vores systemløsninger til bjælkeproduktion

1

Bjælkeproduktion

Ved produktion af limtræsbjælker får lamellerne påført lim vha. en gardinlimer.

Lamellerne bliver ført frem via en rullebane. Fra rullebanen bliver lamellerne tværført til rejse-systemet.

De limede lameller bliver rejst op, oprettet og samlet på et transportbånd, hvor de effektivt bliver holdt på plads, mens efterfølgende lameller bliver tilføjet.

2

Pladeproduktion

Ved pladeproduktion får lamellerne påført lim på kanten vha. en limvalse.

Lamellerne kører via en rullebane frem til tværføringen, der fører lamellerne liggende over på indløbsbordet. På indløbsbordet bliver lamellerne samlet og holdt fast, til batchet er klart til at køre ind i pressen.

3

Pressen

Det samlede batch føres ind i pressen. Pressen trykker med både sidetryk og højt toptryk, hvilket sikrer, at hhv. pladerne og bjælkerne bliver ensartet og af høj kvalitet.

Højfrekvensenergien hærder limen hurtigt og effektivt.

Specifikationer

Minimum og maksimum længde, bredde og højde på bjælker og plader er som beskrevet nedenfor – men vi kan konstruere presselinjen, så den kommer til at passe netop til dine produkter og ønsker.

Bjælker

Længde: 3.000 – 27.000 mm

Bredde: 840 – 1.280 mm

Højde: 60 – 290 mm

Plader

Længde: 6.000 – 27.000 mm

Bredde: 840 – 1.280 mm

Højde: 30 – 150 mm

Kontakt

Skal vi finde den rette presseløsning til dig?

Bruno Kallesøe

CSO

bk@kallesoe-as.dk

Jens Therkildsen

Sales Manager

jt@kallesoe-as.dk

Referencer i bjælkeindustrien

© Kallesoe Machinery A/S

Du bruger en gammel browser

Åh nej… Vi beklager, men du bruger en browser, der er for gammel til at vise alt det siden kan. Hvor ærgerligt.

Vi anbefaler, at du bruger en af nedenstående browsere i stedet.

Tak for din forståelse.

(Ikke anbefalet)