Kundespecifikke løsninger til højkapacitets produktion af karmtræ
Vi er dedikerede til at sikre dig det helt rigtige set-up til din produktion af karmtræ og profilemner. Baseret på dine specifikke behov, sammensætter vi den rigtige systemløsning til dig og din virksomhed. Vi har årtiers erfaring i at levere systemløsninger, der sikrer dig den højeste kapacitet i den bedste kvalitet.
Med vores fleksible maskinløsninger og nyeste teknologi kan vi skræddersy en systemløsning, der optimerer din produktion.
Du kender behovet, sammen finder vi løsningen.
Inspiration
Din løsning bliver designet unikt til dig
Pressesystem til karmtræ
Systemløsning til vindueskomponenter
Denne systemløsning viser en komplet produktionslinje til vindueskomponenter, som tillader brugen af tre forskellige trækvaliteter. Lamelstakken bliver stablet ned af en vakuumenhed, der leder lamellerne over to høvle, hvorefter lamellerne bliver transporteret til et sorteringssystem.
Lamellerne bliver fordelt i den rigtige rækkefølge i overensstemmelse med det indstillede program før de ledes ind i limeren.
Lamellerne bliver limet før de når til lay-up systemet, hvor de bliver drejet 90º og samlet til et batch på pressens indløbsbord foran HF pressen. Limen mellem de forskellige komponenter undlades. Det samlede batch ledes ind i pressen, hvor de bliver presset. De færdige produkter bliver tværført, skilt ad og stablet, hvorefter de er klar til afhentning.
De færdige produkter kan eventuelt saves til den ønskede længde.
Systemløsning til karmtræ
Med en robot nedstablingsløsning.
Denne systemløsning viser en produktionslinje med et manuelt indføringssystem, der leder den rette kombination af lameller ind i limeren.
Lamellerne bliver limet og limen mellem forskellige komponenter undlades. Herefter bliver de drejet 90° og samlet i et batch på pressens indløbsbord. Det samlede batch bliver flyttet til HF pressen. Efter pressen stables de færdige produkter på en palle af en automatiseret robot.
Løsning til karmtræ
Løsning med meget korte pressetider.
Højfrekvensløsningen fra Kallesoe Machinery er et driftssikkert anlæg til produktion af karmtræ, profilemner og duo- og triobjælker.
Lamelstakken stilles på indfødningssystemet, der samtidig giver mulighed for rensavning af ender inden lamellerne transporteres enkeltvis gennem en høvl. Lamellerne sorteres manuelt og defekte lameller frasorteres.
Lamellerne føres herefter gennem lim- og oplæggersystemet, hvor den komplette batch formes.
I tilfælde, hvor der anvendes hårdttræ, kan der installeres en fleretagers bufferstation inden batchen køres ind i pressen. Her kan oplægningen parkeres, således at limen får ekstra tid til at trænge ind i træet.
Emnerne afhærdes i højfrekvenspressen, hvorefter de transporteres til endelig stabling.
Systemløsning til karmtræ
Med en sektionspresse
Denne systemløsning har en sektionspresse til vindueskomponenter, hvor der kan benyttes tre forskellige trækvaliteter. En vakuumenhed forsyner sorteringssystemet med lameller fra lamelstakken. Inden lamellerne ledes ind i limeren, distribueres de i den korrekte rækkefølge i overensstemmelse med den indstillede programmering.
Lamellerne bliver limet inden de når frem til oplæggeren, hvor de bliver drejet 90° og samlet i et batch foran pressens indløbsbord. Limen mellem forskellige komponenter undlades, så de kan presses på samme tid. Det samlede batch føres til sektionspressen.
Pressens antal af sektioner er designet i henhold til kapacitetskravene. Pressen er konstrueret som en endeløs kæde, hvor sektionerne flyttes rundt i en cyklus, hvorefter komponenterne læsses af. Produkter bliver tværført og stablet. De færdige produkter kan eventuelt blive savet til den ønskede længde.
Systemløsning til karmtræ
Med et manuelt indføringssystem.
Dette pressesystem er et eksempel på et system, der producerer vindueskomponenter. Systemet opererer med et manuelt indførings- og udføringssystem. Lamelmagasinet forsyner limeren med den rette kombination af lameller. Lamellerne bliver limet inden de bliver lagt op, drejet 90º og samlet i et batch på pressens indløbsbord. Lim mellem komponenterne er undladt, så de kan blive presset på samme tid. Det samlede batch bliver ledt ind i HF pressen. Efter pressen bliver komponenterne stablet manuelt. En lille vakuumenhed kan tilføjes for at lette denne proces.
”Samarbejdet med Kallesoe var rigtig godt. Anlægget producerer til vores fulde tilfredshed.”
“Pressens hurtige omstillingsmuligheder var et afgørende punkt for os, da vi leverer til markeder, der efterspørger forskellige dimensioner på produkterne.”
“Teknologien var meget imponerende. Vi er overbevist om, at den er meget bedre end andre på markedet. Det handler om fleksibilitet og hastighed.”
Referencer i karmtræsindustrien