Presselinje til fleksibel bjælkeproduktion
Vario Press er den fleksible limtræspresse, der er sublim til de unikke krav i en ordrebaseret produktion – fleksibilitet er nøgleordet.
Vario Press er løsningen, hvis du ønsker en presselinje, der:
- hurtigt og let kan breddeindstilles til at producere enkelte bjælker (ned til 240 mm) og flere bjælker (i alt op til 1280 mm)
- kan presse bjælker i forskellige længder i samme cyklus
- kan højdejusteres semiautomatisk, så bjælker af forskellige tykkelser hurtigt kan produceres.
Læs mere om højfrekvensteknologien og fordelene ved at benytte højfrekvens.
1
Variabel breddejustering
Vario Press er designet med ekstra lange sidetryks-cylindre, så sidespændet kan nå ind til en pressebredde på 240 mm (standardpressens minimum er 840 mm).
Dette gør det muligt for dig at producere små ordrer med få bjælker.
Små ordrer kan efterfølges direkte af større ordrer, hvor du kan udnytte hele presseplanet og presse et charge op til 1280 mm.
Omstillingen af pressebredden på Vario pressen er nem og enkel og gør det muligt for dig hurtigt og nemt at producere ordrebaserede leveringer.
2
Variabel længde på bjælkerne
Bjælker med forskellige længder kan håndteres i den samme pressegang.
Ved den sidste pressecyklus bliver bjælkerne endeoprettet og samlet for at fylde pressen inden hærdningen.
På denne måde kan du udnytte pressen optimalt og opnå en hurtig produktionstid.
3
Variabel højdejustering
Kallesoe Machinery har udviklet et system, der gør det muligt for dig i en halvautomatisk proces at ændre højden på sidetrykspladerne og dermed reducere mængden af manuelt arbejde.
Også denne løsning sikrer dig en hurtig omstilling mellem pressecyklusserne og dermed en hurtig ordrebehandling.
Specifikationer
Minimum og maksimum længde, bredde og højde på limtræsbjælkerne er som beskrevet nedenfor – men vi kan konstruere presselinjen, så den kommer til at passe netop til dine produkter og ønsker.
Længde: 3.000 – 27.000 mm
Bredde: 480 – 1.280 mm
Højde: 60 – 290 mm
Mere information
“Kallesoe leverede presseanlægget som lovet og gav os også den bedst mulige støtte undervejs i forløbet”
“Teknologien var meget imponerende. Vi er overbevist om, at den er meget bedre end andre på markedet. Det handler om fleksibilitet og hastighed.”
“Danskerne var virkelig godt forberedt og er hvad angår maskinbyggeri en af vores mest kompetente samarbejdspartnere.”
“Kallesoe Machinery er state-of-the-art og absolut markedsførende i den type anlæg, så det var de maskiner, vi skulle have. Det er fremtidens produktionssystem til limtræsbjælker.”
“På grund af den høje fleksibilitet […] besluttede vi os igen for løsninger fra Kallesoe”
”Vi har drevet forretning i 81 år. Kallesoe er langt den bedste og mest professionelle leverandør, vi nogensinde har handlet med. De er så lette at arbejde med, og de kender deres produkter og forretningsområde, det har været en fornøjelse! Det er vigtigt at gøre det ekstra for at sikre, at kunden er tilfreds – og det gør de på Kallesoe.”
“Kallesoe var den eneste systemleverandør, der leverede det, der blev lovet, både ift. opstilling, tilslutning og produktion.”
“Pressens hurtige omstillingsmuligheder var et afgørende punkt for os, da vi leverer til markeder, der efterspørger forskellige dimensioner på produkterne.”
”Samarbejdet med Kallesoe var rigtig godt. Anlægget producerer til vores fulde tilfredshed.”
“Kallesoe tog den nødvendige tid til at finde den rette løsning og tilpasse maskinerne til netop vores behov.”
Referencer i bjælkeindustrien