Multiply presse til flerlagsplader

Denne varmoliepresse fra Kallesoe Machinery kan fremstille enkeltlags-, 3-lags- og flerlagsplader til brug som indendørsbeklædning, i møbelproduktionen og til konstruktionsarbejde.

Varmolie_line_3D

Kapacitet

(7,5 time): 600 m– 1500 m2


Varmolieanlæg

Produktionslinjen er karakteriseret ved dens høje hastighed og ved dens fuldautomatiske limpåførings- og pressecyklus, der sænker det nødvendige antal operatører.

Linjen indeholder et fødesystem for længde- og tværlameller, et oplæggesystem med vakuumportal, et dobbelt limsystem og en varmoliepresse. System er udvidet med et optimeringsområde med pladevender og et automatisk stableanlæg.

Linjen kan opnå højere kapacitet ved at erstatte varmoliepressen med en højfrekvenspresse.


Beskrivelse

Nedenstående præsenterer tre af presseanlæggets særlige detaljer, der sikrer den bedste og hurtigste håndtering af pladerne:

Varmolie_image 1

Oplægningen af både langsgående og tværgående lameller foregår ved dette anlæg som udgangspunkt manuelt, men kan naturligvis, som resten af anlægget, også automatiseres.

Den automatiske proces sørger for, at lamellerne bliver lagt op i det ønskede antal lag og limes, før de føres ind i pressen. De langsgående lameller bliver kantlimet, før de vha. en vakuumstabler bliver løftet over på indløbsbordet før pressen. En lim-enhed (gardinlimer) på dette bord sørger for, at der bliver påført lim mellem de enkelte lamellag.

Det her viste anlæg er forberedt til at håndtere for-limede tværlameller, der automatisk bliver ført ind til vakuumstableren. Derved kan der frigøres mandskab til andre formål.

Varmolie_image 2

Der kan ved en varmolie-presse opnås en arbejdstemperatur på 150° C, hvilket fremskynder hærdningen af plader på op til 60 mm i tykkelse.
Varmen leveres af et eksternt varmolieanlæg, der er forbundet til pressen via en separat varmeenhed med varmevekslere og cirkulationspumper. Olien cirkulerer gennem presseplanernes labyrintgange, hvorved der sikres en ensartet temperatur overalt i planerne.

I pressen fører et stålbånd træet frem. Stålbåndet sikrer en øget holdbarhed ved de høje temperaturer og er optimal til alle limtyper.
Pressetiden afhænger af limtype, af pladernes tykkelse og af antal lag i pladerne.

Varmolie_image 3

Når pladerne er hærdet i pressen, bliver de ført videre til en optimeringsstation, der vender pladerne, så der nem og enkelt kan foretages en overfladereparation.

Pladerne transporteres automatisk videre til pladestableren KA5, der er karakteriseret ved, at den stabler pladerne med stålarme, som løfter træet over på en bagvedstående palle. Træet rettes op, inden det bliver stablet.


Specifikationer

Vi konstruerer altid anlægget, så det passer netop til dine produkter og ønsker.

varmolieplade m maal

Minimum og maksimum længde, højde og bredde på de færdige plader er som udgangspunkt som illustreret, men det kan altid tilpasses efter dine behov.


Tilbehør 

Kallesoe Machinery har mange løsningsforslag til udbygning af varmolieanlægget. Kontakt os og vi sammensætter gerne en løsning, der passer til dine produkter og behov.

Før anlægget kan der eksempelvis placeres:

Lamelafstabler

Lamelafstabler type LA2 fra Kallesoe Machinery er en effektiv maskine udviklet til at håndtere afstablingen af lameller fra en palle. En palle med lameller placeres på gulvet foran afstableren. Afstablingen foregår på den måde, at gribelæber af gummi sænkes ned og gr… Lamelafstabler
Lamelafstabler

Hent brochure

Our company is credit worthy according to Bisnode's credit assessment system that is based on a number of decision rules. This credit rating is updated on a daily basis, and always shows the current rating and date. © Kallesoe Machinery A/S 2018