Kallesoe Machinery's virksomhedsstrategi

Kallesoe Machinery ønsker at være sin virksomhed bekendt og har derfor altid lagt vægt på reelle og sunde forretningsprincipper. Dette er i sidste ende den bedste vej for en virksomhed, der sætter en ære i at levere produkter, hvor kvalitet og stabilitet ikke bliver overgået af andre.

Kallesoe Machinery er kendetegnet ved stabilitet og målrettethed i ledelsen, og med 12.500 m2 velfungerende produktionsareal, engagerede medarbejdere samt 45 års erfaring inden for feltet har Kallesoe Machinery skabt grundlaget for, at du som kunde møder:Kallesoe Luft 1 350X234

  • Grundighed i projektforløbet
  • Troværdighed i salget
  • Sikre løsninger med høj driftsikkerhed

Grundighed i projektforløbet
Uanset hvad du køber, garanterer vi en løsning, hvor der er tænkt på detaljerne. Alle maskiner bliver specialdesignet til kundens specifikke ønsker og tilpasset virksomhedens fysiske rammer.
Det er vores holdning, at et grundigt forarbejde er den bedste garanti for et problemfrit projektforløb, og du vil i dit samarbejde med Kallesoe Machinery kunne følge projektet tæt og løbende blive holdt orienteret.

En konstant produktudvikling og fokus på tilførelsen af den nyeste teknologi bringer vore anlæg helt i front. Dette sikrer dig markedets mest driftsikre og effektive løsninger og dermed de mest lønsomme produkter.

Læs om vores kvalitetsstyring her.

2 Tegnestue 350X237Erfaring, ansvar og fleksibilitet
Vi lægger vægt på, at hver enkelt medarbejder føler, at deres forslag til produktudvikling og arbejdsgange kan have stor betydning for det endelige resultat. Denne tillid til medarbejderne giver engagement i arbejdet og resulterer i, at kunden i sidste ende får det bedst gennemtænkte og mest optimale produkt.
De ansatte hos Kallesoe Machinery er ansvarsbevidste og ved, at levering til tiden er vigtig for vor virksomhed. Derfor er en fleksibel indstilling til arbejdstid en vigtig del af vores virksomhedskultur.

Fremtidssikrede maskiner
Vore kunders succes afhænger i høj grad af kapaciteten på deres maskinpark. Derfor foretager vi konstant videreudvikling af hele vort produktprogram og optimerer løbende vores produktionsudstyr, for på den måde at holde vores plads helt i front.
En tæt kontakt til kunderne giver inspiration til mange forbedringer, der hver for sig giver maskinerne et ekstra kapacitetsløft.

Miljøet prioriteres højt 
Transport Sektionspresse Km 308X234Hos Kallesoe Machinery prioriterer vi miljøet højt – såvel i produktionen som på de enkelte arbejdspladser.
Kallesoe Machinery tilstræber konstant en miljørigtig produktion; således anvender vi udelukkende vandbaserede malinger, og store dele af vores energiforbrug leveres af vindkraft.

Desuden er korrekt indretning af den enkelte medarbejders arbejdsplads en vigtig del af Kallesoe Machinerys politik, ikke mindst hvad angår sikre arbejdsgange og håndhævelse af korrekte arbejdsmetoder optimeret efter LEAN-principper.

Kallesoe maskiner er en sikker løsning
Vore kunder siger: Vælg en sikker løsning - vælg en Kallesoe-løsning.
Det har vi siden virksomhedens start ønsket at efterleve. Vi er ikke kendt for at være de billigste, men i stedet har vi en unik driftsikkerhed, der minimerer situationer med drifts-stop. Alle vore maskiner er dimensioneret til produktion i døgndrift, og maskinkapaciteten holder altid, hvad der er lovet.

Du kan være sikker på problemfri produktionsstart, når et nyt anlæg leveres fra os. Alle dele er grundigt prøvet igennem hos os inden opstilling hos jer. Det er et princip, vi ikke fraviger.

Kallesoe Machinery er specialist i fleksible og kundetilpassede løsninger. Alle vore anlæg kan tilpasses kundernes fysiske rammer og ønsker.

 


Our company is credit worthy according to Bisnode's credit assessment system that is based on a number of decision rules. This credit rating is updated on a daily basis, and always shows the current rating and date. © Kallesoe Machinery A/S 2018